24. mar. 2022
Af Lene Skriver Bak

Se billedet: Sådan fejrede prinsesse Eugenie sin fødselsdag

Prinsesse Eugenie.
Prinsesse Eugenie.
Arkivfoto: Mega
Dronning Elizabeths barnebarn prinsesse Eugenie fejrede sin fødselsdag med sin mand og sønnen August.

Prinsesse Eugenie blev onsdag 32 år.

Dagen blev fejret med to af de mennesker, prinsessen holder allermest af, nemlig ægtemanden Jack Brooksbank og deres lille søn, August, der fyldte et år den 9. februar.

Det afslører prinsesse Eugenie selv på sin instagramkonto:

"Sikke en fødselsdag at fejre i parken med mine drenge. Tak!" skriver prinsesse Eugenie til billedet efterfulgt af kysse-emojis.

Prinsesse Eugenie er den yngste datter af prins Andrew og hertuginde Sarah, måske bedre kendt som Fergie.

Prinsessens mor brugte også Instagram til at markere fødselsdagen.

Fødselaren selv har svaret sin mor med et hjerte og takkende hænder på opslaget.

Læs mere om: