23. apr. 2019
Af Christinna Braun

SE DE NYE BILLEDER: Lille prins Louis fylder et år

Prins William og hertuginde Catherine med deres børn prins George, prinsesse Charlotte og prins Louis
Prins William og hertuginde Catherine med deres børn prins George, prinsesse Charlotte og prins Louis
Foto: MEGA
Prins William og hertuginde Catherine kan i dag, tirsdag den 23. april, fejre deres yngste søn prins Louis’ etårs fødselsdag, og i den anledning har de delt nye billeder af den royale charmetrold.

Lille prins Louis blev født i den private suite Lindo Wing på St. Mary’s Hospital i det centrale London-område Paddington.

Ikke længe efter fødslen kom hans storebror, prins George, og storesøster, prinsesse Charlotte, for at se det lille nye vidunder.

En charmetrold

Nu er den lille prins blevet et år, og i den anledning deler familien nu nye billeder af charmetrolden.

Man kan rigtigt se på billederne, at han er blevet en stor, smilende dreng, og de store brune øjne lyser af glæde.

Det er måske fotografen, han smiler sådan til - for det er nemlig hans mor, hertuginde Catherine, der står bag de fine, nye billeder.

Et par tænder på vej

I sin fine røde sweater kommer prins Louis med et stort smil på, der afslører, at der er et par små tænder på vej. Mosset på trøjen indikerer, at han ikke er bleg for at blive beskidt i en god leg på jorden.

BILLED-BLADET ønsker prins Louis et stort tillykke med fødselsdagen!

https://imgix.billedbladet.dk/mega403950_001.jpg
Foto: MEGA
https://imgix.billedbladet.dk/mega403950_002.jpg
Foto: MEGA

Læs mere om: