6. apr. 2022
Af Lene Skriver Bak

Se de søde billeder: Kærligt gensyn mellem prins Charles og dronning Letizia

Prins Charles tog kærligt imod dronning Letizia, da de sammen åbnede en ny udstilling i Nordengland.

Prins Charles og dronning Letizia lignede nogen, der var meget glade for at se hinanden igen.

Den 73-årige britiske tronarving og den 49-årige spanske dronning mødtes i Durham County i Nordengland, hvor de sammen deltog i åbningen af en ny udstilling.

Prins Charles tog imod dronning Letizia med store smil, et galant kys på hånden og kindkys.

Den royale duo var til stede under åbningen af udstillingen "Zurbarán Collection: Jacob and his twelve sons" på Auckland Castle, hvor det nye Spanish Gallery holder til.

"Jacob and this twelve sons" er en serie på 13 malerier skabt af den spanske kunstner Francisco de Zubarán og serien, der har haft hjemme på Auckland Castle i mere end 250 år, er omdrejningspunktet i markeringen af opstarten for det nye galleri.

Prins Charles og dronning Letizia så hinanden sidst, da de begge deltog i taksigelsesgudstjenesten for prins Philip i London den 29. marts.

Se deres søde gensyn i Nordengland i galleriet øverst.

Læs mere om: