29. jun. 2021
Af Julie Lund Rosenfeldt Isen

Se de søde billeder: Prins George med mor og far til EM-fodbold

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/crop_20210629-175912-1_4mb_1.jpg
Foto: Ritzau/Scanpix
Prins William og hertuginde Catherine havde taget deres ældste søn med til fodbold.

Der var lagt op til et brag af en kamp, da England mødte Tyskland i ottendedelsfinalen ved EM i fodbold tirsdag aften.

Kampen blev spillet på Wembley Stadium i London, og på tilskuerpladserne sad et kongeligt heppekor klar.

Prins William og hertuginde Catherine var nemlig klar til at give det engelske landshold masser af opbakning, og med sig havde de deres ældste søn, prins George.

https://imgix.billedbladet.dk/crop_20210629-180207-7_6mb_1.jpg
Foto: Ritzau/Scanpix

På billederne fra kampen kan man tydeligt se, at den lille prins fulgte meget interesseret med, og at han også rejste sig og klappede sammen med sine forældre, da den engelske nationalmelodi ”God Save the Queen” blev spillet.

Tæt på det royale trekløver sad også andre prominente navne – bl.a. den tidligere fodboldspiller David Beckham sammen med sin søn Romeo og sangeren Ed Sheeran.

https://imgix.billedbladet.dk/crop_20210629-181904-4_3mb_1.jpg
Foto: Ritzau/Scanpix

De og alle de andre engelske fodboldfans kunne juble højt, da England besejrede Tyskland 2-0 og dermed er klar til kvartfinalen ved dette års EM i fodbold.

Læs mere om: