Se hvem der heppede på England sammen med prins George
Prins George fik lov at komme med mor og far, hertuginde Kate og prins William, til ottendedelsfinale ved EM 2020 mellem England og Tyskland.
Den syvårige prins var på Wembley Stadium en lille kopi af sin far i smart blazer og slips.
Det var dog ikke kun mor og far, prins George kunne heppe sammen med.
Bag den lille trio sad nemlig en tidligere landsholdsspiller for netop England, fodboldikonet David Beckham, der havde selskab af sin søn Romeo, og sangeren Ed Sheeran.
Prins George er, som sin far, glad for fodbold.
I hvert fald bar prinsen sin engelske landsholdstrøje med de karakteriske tre løver på brystet, da han blev fotograferet i anledning af sin seksårs fødselsdag.
Se prins George på lægterne og det søde billede af prinsen i fodboldtrøje i galleriet øverst.