9. dec. 2017
Af Juliane Olsen

SE VIDEOEN: Meghan Markle holder brandtale for FN

meghan markle
Meghan Markle.
Foto: AOP
Den amerikanske skuespiller Meghan Markle skal giftes med prins Harry, og hun har tidligere bevist, at hun er stor fortaler for kvinders rettigheder.

Den 35-årige amerikanske skuespiller Meghan Markle delte et særligt barndomsminde, da hun i 2015 holdt en tale for FN’s Kvindekommission.

Her fulgte skuespilleren vores egen kronprinsesse Marys gode eksempel ved at stå op for kvinders rettigheder i FN-regi.

For ikke nok med, at hun er en dygtig skuespiller, så er Meghan Markle også en kvinde med stærke holdninger.

Unge Meghan Markle blev stødt

Som barn så hun nemlig en reklame for Ivory-opvaskemaskinesæbe i klasseværelset sammen med sine klassekammerater.

Her fremgik det, at ”kvinder i hele USA kæmper med beskidte gryder og pander”, og denne vending blev den lille pige stødt over.

- Jeg husker, at jeg følte mig chokeret og vred og også bare følte mig såret, siger Meghan Markle.

Ændrede hendes liv

Især da to af drengene fra hendes klasseværelse kommenterede på, hvordan ”kvinder hørte til i køkkenet”.

Her beviste Meghan Markle altså, at hun kan holde en tale, så alle publikummer holder vejret, og det ses i en video, der nu har fået nyt liv.

Meghan Markle fortæller her, hvordan hun som barn efterfølgende sendte breve til nogle vigtige mennesker, der kom til at ændre hendes liv.

Læs mere om: