2. jun. 2021
Af Malan Joensen

Sikke en fest: Sådan skal dronning Elizabeths fantastiske milepæl fejres

Dronning Elizabeth.
Dronning Elizabeth.
Fotomontage: Ritzau Scanpix
Det bliver et brag af en fest, når dronning Elizabeths regentjubilæum markeres næste år.

Briternes elskede dronning Elizabeth, 95, kan se frem til en fantastisk milepæl næste år, når hun kan fejre sit 70-års regentjubilæum.

Hun blev dronning den 6. februar 1952, blot 25 år gammel.

Planerne for den storslåede fejring er blevet offentliggjort på årsdagen for hendes kroning, som fandt sted den 2. juni 1953.

Ifølge det britiske kongehus' hjemmeside er fejringen af dronningen næste år planlagt således:

Der vil blive lagt en ekstra fridag til briternes "bank holiday" i juni, således at fejringen kan tage hele fire dage: Fra torsdag 2. juni 2022 til søndag 5. juni.

Torsdag 2. juni

Om torsdagen vil den spektakulære fødselsdagsparade Trooping the Colour finde sted, og her vil mere end 1.400 soldater, 200 heste og 400 musikere danne den fantastiske parade til ære for dronningen.

Traditionelt set foregår den altid den anden lørdag i juni, men er i anledning af jubilæet blevet flyttet.

Som altid kan man glæde sig til at se dronningen og store udtræk af kongefamilien på balkonen på Buckingham Palace.

Fredag 3. juni

Fredag vil der være en taksigelsesgudstjeneste i St Paul's Cathedral i London, og kongehuset oplyser, at der vil blive offentliggjort flere programpunkter for dagen på et senere tidspunkt.

Lørdag 4. juni

Lørdag skal dronning Elizabeth sammen med medlemmer af kongefamilien til et arrangement, der står dronningens hjerte nært: Nemlig hestevæddeløbet Epsom Derby.

Senere den dag vil der være et såkaldt Platinum Party på slottet.

BBC står bag en storslået livekoncert fra Buckingham Palace, hvor nogle af verdens største stjerner vil hylde dronningen og sammen med briterne fejre nogle af de mest betydningsfulde og glædelige øjeblikke fra dronningens 70 år på tronen. Der vil senere blive offentliggjort praktiske oplysninger om billetsalg mv.

Søndag 5. juni

Stemningsfuldt lys over landet

Lysende fyrtårn vil også spille en rolle i fejringen, og der vil blive tændt fyrtårn i forskellige steder i Storbritannien, Kanaløerne, Isle of Man og såkaldt oversøiske territorier. Som noget nyt vil fyrtårne i Commonwealths største byer også tændes for at fejre monarken.

I tiden frem mod jubilæet vil dronningen og kongefamilien rejse til forskellige steder i Storbritannien for at deltage i forskellige arrangementer i anledning af jubilæet.

På kongehusets instagramkonto har man delt disse billeder i anledning af offentliggørelsen af programmet:

Læs mere om: