13. apr. 2021
Af Lene Skriver Bak

Skjult i begravelsesplanerne: Den særlige forbindelse til prins Philips mor

Prins Philip har selv været med til at planlægge sin begravelse og en bestemt detalje betyder, at der er en særlig forbindelse til hans afdøde mor, prinsesse Alice.

Når prins Philip lørdag stedes til hvile efter et 99 år langt liv, har han selv været manden bag planlægningen af begravelsen.

Detaljerne er mange, når en hertug og prins skal på sin sidste rejse og der er tænkt på det hele.

Når begravelsesceremonien er overstået, bliver prins Philips kiste efter planen sænket ned i The Royal Vault, den kongelige krypt, i Windsor, indtil dronning Elizabeth dør og de to kan blive begravet sammen.

Dette midlertidige hvilested har en særlig forbindelse til prins Philips mor, prinsesse Alice, der døde helt tilbage i 1969.

Prinsesse Alices kiste blev nemlig også placeret i krypten, mens man ventede på, at det blev muligt at opfylde hendes ønske om at blive begravet ved Maria Magdalene-klostret på Oliebjerget i Jerusalem.

Ventetiden i krypten bliver altså et sidste, særligt bånd, prins Philip deler med sin mor.

Prinsesse Alice måtte vente i næsten 20 år, før hun kunne få sit sidste hvilested.

Det er selvsagt uvist, hvor længe prins Philip skal hvile i krypten.

Du kan se et billede af prins Philip med sin mor i galleriet øverst.

Læs mere om: