SKØN VIDEO: Den britiske kongefamilie samlet i hyldest
Da det var International Nurse's Day tirsdag, stod den britiske kongefamilie sammen i en flot holdindsats for at vise deres uforbeholdne støtte til og beundring af de mange sygeplejersker og jordemødre, der i denne tid knokler for at redde menneskeliv - og som også før corona-pandemien gjorde et fantastisk stykke arbejde.
Det skriver det britiske kongehus.
Således havde dronning Elizabeth, prins Charles, hertuginde Camilla, prins William, hertuginde Catherine, prinsesse Anne, grevinde Sophie og prinsesse Alexandra i løbet af de foregående dage ringet og talt med sygeplejersker og jordemødre fra Australien, Indien, Malawi, Sierra Leone, Bahamas, Cypern, Tanzania og Storbritannien.
Det har kongehuset nu klippet sammen til en skøn video - se den ved at klikke her.