25. jun. 2018
Af Pernille Moe

SKØNNE BILLEDER: Sarah Fergusons fantastiske familiedag

Der blev grinet en hel del, da Sarah Ferguson sammen med sin ældste datter, prinsesse Beatrice, og eksmand, prins Andrew, hyggede sig til hestevæddeløbet Royal Ascot.

Stemningen var helt i top, da Sarah Ferguson deltog i Royal Ascot med den kongelige familie. Selv om 54-årige Sarah ikke længere er gift med dronning Elizabeths søn, prins Andrew, var hun sammen med sin nærmeste familie inviteret til det royale hestevæddeløb fredag den 22. juni.

Her demonstrede hun på fornemste vis, hvor godt et forhold hun fortsat har til sine børns far, prins Andrew. Parret storhyggede sig med parrets ældste datter, og Sarah Ferguson var ikke bleg for lige at rette venligt på eksmandens slips.

Hyggede sig med dronning Elizabeth

Til trods for at Sarah Ferguson ikke deltog i den traditionsrige tur i hestevogn forud for væddeløbet, var hun inviteret til at se løbet fra den royale boks. Her storhyggede hun sig med prinsesse Beatrice og dronning Elizabeth.

Læs mere om: