26. sep. 2019
Af Marianne Singer

SØD NYHED: Prinsesse Beatrice er blevet forlovet

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/beatr.jpg
Foto: MEGA
Buckingham Palace meddeler, at prinsesse Beatrice til næste år skal giftes med Edoardo Mapelli Mozzi.

Lykken er stor i det britiske kongehus efter, at prinsesse Beatrice har sagt ja til at gifte sig med forretningsmanden Edoardo Mapelli Mozzi, som hun har været kæreste med i knap et år, .

Det er de stolte forældre til prinsessen, prins Andrew og hertuginde Sarah, der gennem Buckingham Palace meddeler, at parret har forlovet sig.

Friede i Italien

Ifølge pressemeddelelsen blev prinsesse Beatrice og Edoardo Mapelli forlovet tidligere på måneden under et ophold i Italien.

Brylluppet finder sted i 2020, og der vil blIve offentliggjort flere detaljer senere.

Utrolig lykkelige

"Vi er utrolig lykkelige over at kunne dele nyheden om vores forlovelse. Vi er begge så spændte på at skulle begynde på dette livseventyr sammen og kan ikke vente med at blive gift. Vi deler så mange interesser og værdier og vi ved, at det vil gavne os i årene fremover, fyldt med kærlighed og lykke", lyder de glade ord fra de nyforlovede i meddelelsen.

Også prins Andrew og hertuginde Sarah deler deres glæde over forlovelsen sammen med prinsesse Beatrices kommende svigerforældre, Nikki Williams Ellis og Alessandro Mapelli Mozzi.

Har en søn

Britisk-italienske Edoardo Mapelli Mozzi er far til en lille dreng Christopher Woolf.

Prinsesse Beatrice er barnebarn til dronning Elizabeth.

Læs mere om: