3. okt. 2018
Af Marianne Singer

SØDE BILLEDER: Kate fik knus og kram på første job efter barsel

Der blev krammet, grinet og leget med glade skoleelever, da hertuginde Catherine var på sit første officielle job efter godt fem måneders barsel med prins Louis.

Der var varme og spontane krammere fra de helt små, da hertuginde Catherine var på sit første officielle job efter at have været på barsel med sit og prins Williams yngste barn, prins Louis, i godt fem måneder.

Hertuginde Catherine besøgte Sayers Croft Trust Forest School and Wildlife Garden i naturområdet Paddington Recreation Ground i London, hvor hun hilste på en gruppe bedårende skoleelever.

Hjertelig stemning

Stemningen var fra første sekund hjertelig, og børnene var mindst lige så begejstrede for hertuginde Catherine som omvendt.

Undervejs var hertuginde Catherine med til at finde biller og edderkopper og hjælpe børnene med at kreere flotte papkroner med efterårsblade.

Tæt kontakt med hertuginde Catherine

De mange børn var hele tiden i tæt kontakt med hertuginde Catherine, og de var ikke bange for at give hende knus eller tage hende i hånden.

En lille pige fik hertuginde Catherine til at grine højt, da hun prøvede at drikke af et krus uden hænder.

Sayers Croft Trust Forest School and Wildlife Garden er med til at give børn fra lokalsamfundet mulighed for at komme ud og opleve naturen, en mulighed, som de normalt ikke har.

Første officielle job

Hertuginde Catherine har flere gange efter fødslen af prins Louis den 23. april deltaget i officielle arrangementer, deriblandt Trooping the Colour i juni og jubilæumsgudstjenesten for RAF i London i juli.

Men besøget hos Sayers Croft Trust Forest School and Wildlife Garden var første gang, at hertuginde Catherine igen havde et officielt job i sin kalender.

Se de nye billeder fra hertuginde Catherines hyggelige dag i galleriet over artiklen.

Læs mere om: