21. apr. 2021
Af Malan Joensen

Svær dag for dronning Elizabeth: Første fødselsdag uden prins Philip

Prins Philip. Indsat: Dronning Elizabeth.
Prins Philip. Indsat: Dronning Elizabeth.
Fotomontage: MEGA
Briternes monark kan markere sin første fødselsdag, siden hun blev dronning, uden ægtemanden ved sin side.

Dronning Elizabeth bliver 95 år onsdag 21. april, og det bliver uden tvivl en svær dag for monarken.

Det er hendes første fødselsdag som enke, og første gang hun skal fejre fødselsdag i syv årtier uden sin elskede prins Philip, som hun blev gift med i november 1947.

Prins Philip gik bort den 9. april, 99 år gammel, og blot et par måneder før sin 100-års fødselsdag.

Han blev i lørdags begravet ved en smuk ceremoni ved Windsor Castle, hvor han sammen med dronning Elizabeth har tilbragt store dele af coronanedlukningen siden foråret 2020, og hvor dronning Elizabeth nu er alene sammen med personalet.

Sidste år fandt der en lille ceremoni sted foran slottet i anledning af monarkens fødselsdag, men det er særdeles tvivlsomt, om det vil finde sted i år så kort tid efter prins Philips død.

Dronning Elizabeth bærer stadig sorg, og derfor vil der ifølge avisen Daily Mail ikke, som man ellers har planlagt, blive offentliggjort et nyt portræt af monarken i anledning af fødselsdagen.

Den traditionelle salutering ved Hyde Park og Tower of London vil hellere ikke finde sted.

Læs mere om: