Svær dag for dronning Elizabeth: Første gang uden prins Philip

Dronning Elizabeth.

Dronning Elizabeth.

Arkivfoto: MEGA
Lørdag er det 74 år siden, dronning Elizabeth og prins Philip blev gift.

Den 20. november er en helt særlig mærkedag for dronning Elizabeth, 95.

Det er nemlig på denne dato tilbage i 1947, hun blev gift med sit livs kærlighed prins Philip.

Dronning Elizabeths ægtemand gik bort den 9. april i år, 99 år gammel.

Det er dermed første gang, monarken må opleve en bryllupsdag uden sin elskede prins Philip - og i år ville de to have kunnet fejre hele 74 år sammen som ægtefolk. 

Dronning Elizabeth og prins Philip blev gift ved et storslået bryllup i Westminster Abbey. 
 
 
2.000 gæster inde i kirken fulgte vielsen, der blev sendt live i radioen, så de mange briter også kunne følge med i den historiske begivenhed, og man mener, at op mod 200 millioner i hele verden lyttede med. 
 
Og da man senere i de britiske biografer kunne se filmoptagelser fra brylluppet, fik det også mange tusind briter op af lænestolene og ind foran det store lærred. Her kunne de se tronfølgeren i en brudekjole fremstillet af designeren Norman Hartnell, der stod bag mange flotte kjoler til kongefamilien. 
 
 
Til brylluppet kreerede han en sand drøm i elfenbensfarvet silkeduchesse – blandt andet også med silke spundet ved Winterthur Silks Limited fra kinesiske silkeorme på Lullingstone Castle. Kjolen havde lange ærmer, smal talje og skørt med vidde og var overdådigt dekoreret. 
 
Man mener, at Norman Hartnell lod sig inspirere af renæssance-maleren Botticellis ”Primavera”, da han skulle tegne de flotte broderimotiver med blomster på tronfølgerens brudekjole og silkeslør, der var broderet med 10.000 perler, sølvtråd og krystaller.
 
 
Bag på kjolen var et fire meter langt slæb, hvor perler og krystaller dannede stjernemønstre. Det fornemt udsmykkede tylsslør blev holdt fast af et diamantdiadem, der faktisk også kan bruges som halskæde, og som blev lavet til dronning Mary i 1919.
 

Brudekjolen blev udstillet

Efter brylluppet blev brudekjolen udstillet i St. James’ Palace og kom derefter på turné rundt til de store byer på de britiske øer samt Glasgow, Liverpool, Bristol, Preston, Leicester, Nottingham, Manchester, Bradford, Leeds og Huddersfield.
 
Se 11 nostalgiske pletskud fra den fantastiske bryllupsdag i galleriet her:
 
 

Seneste nyt

Læs mere om:

Udvalgt til dig

Fra forsiden