31. aug. 2012
Af af Dorte Quist

Teenager takker prins William for livet

Prins William som helikopterpilot
Prins William som helikopterpilot
Foto: AOP
16-årige Sharon West sender en tak til prins William, som var pilot på den redningshelikopter, der forleden reddede hende fra druknedøden.

Teenageren Sharon West sender sin varmeste tak til prins William, som var en del af den fem mand store besætning på RAF-redningshelikopteren, der reddede hendes liv i det der beskrives som den hurtigste redningsaktion i lang tid.

Sharon og hendes søster var taget ud på havet ved Silver Bay i Wales på hvert sit lille surfbræt, men pludselig blev bølgerne for høje. Mens lillesøsteren på 14 år selv fik padlet sig i land, så blev Sharon reddet af helikopteren.

- Hvis det ikke havde været for de to surfere, der så at jeg var i problemer og fik kontaktet RAF, og for mandskabet på The Sea King helikopteren, deriblandt prins William, ville jeg ikke være her i dag. Jeg sagde til redningspersonalet i helikopteren, at jeg troede, at jeg skulle dø. Jeg vil rigtig gerne nu takke dem alle sammen ordentlig, fordi de reddede mig.

Læs mere om: