Tilbage efter sommerferien: Kate på følelsesladet visit
Hertuginde Kate er tilbage på arbejde efter sommerferien.
Første opgave efter ferien sendte hertuginden til Oxfordshire, hvor hun besøgte Royal Air Force-basen Brize Norton.
Her mødtes hertuginde Kate med luftpersonel og medicinsk personale, der var med i Kabul for at støtte og hjælpe de mennesker, der skulle evakueres fra Afghanistan efter Al-Queda igen har overtaget magten i landet.
Desuden mødte hertuginden civile og frivillige, der hjalp med at etablere en hjemsendelsesstation på Brize Norton-basen.
Hertuginde Kate bar en sandfarvet, dobbeltradet blazer, der ifølge modebloggen New My Royals er fra mærket Reiss.
Dertil bar hun marineblå bukser med vidde i benene, marineblå pumps og en beige håndtaske fra britiske Tusting.
De gyldne øreringe er af mærket All the falling stars.