Mandag, 6. februar 2017 - af Marianne Singer

TILLYKKE: Dronning Elizabeth fejrer 65 år på tronen

Dronning Elizabeth

Dronning Elizabeth.

Fotocollage: AOP / BILLED-BLADET
Dronning Elizabeth er hjemme på sit landsted Sandringham House på sin store jubilæumsdag.

Mens dronning Elizabeth i sommer fejrede sin 90-års fødselsdag med pomp og pragt i offentligheden, markerer hun mandag på mere stille vis sine 65 år på tronen. 

Dagen tilbringer dronning Elizabeth, ifølge Daily Mail, på sit landsted Sandringham House i Norfolk.

Skulle ikke have siddet på tronen 

Som udgangspunkt skulle dronning Elizabeth slet ikke have siddet på tronen. 

Hun blev født den 21. april 1926 som datter af hertuginden og hertugen af York, der var lillebror til tronfølgeren, den senere kong Edward VIII. 

Elizabeths onkel abdicerede

Men allerede få måneder efter at have overtaget tronen abdicerede kongen den 11. december 1936, fordi han ikke kunne få lov til at gifte sig med den fraskilte, amerikanske Wallis Simpson.

Læs mere: Dronning Elizabeth og familie i flot stil

Dermed blev Elizabeths far, George VI, konge og hun tronfølger.

Overtog tronen som 25-årig

I 1947 blev hun gift med Philip, hertugen af Edinburgh, den tidligere prins af Grækenland og Danmark, som hun havde forelsket sig i som kun 13-årig.

Den 6. februar 1952 døde hendes far i en alder af kun 56 år efter en operation for lungekræft, og Elizabeth blev regent for Storbritannien og for hele det britiske statssamfund (Commonwealth), der blandt andet tæller gamle britiske kolonier.

Det var prins Philip, der overbragte sin hustru den triste nyhed under deres officielle besøg i Kenya.

Den store, pompøse kroning af Storbritanniens nye dronning fandt sted i Westminster Abbey den 2. juni 1953. På det tidspunkt var hun og mor til prins Charles og prinsesse Anne.

Bedstemor og oldemor

Senere kom også børnene prins Andrew og prins Edward til.  Hun er i dag bedstemor til otte og oldemor til fem og nyder at have familien tæt på sig. 

Allerede inden mandagens 65-års jubilæum, som i England kaldes et safir-jubilæum, var dronning Elizabeth den længst-regerende monark i verden.

Herunder et galleri med dejlige billeder fra dronning Elizabeth og prins Philips mange gode år sammen.

GALLERI: Prins Philip og dronning Elizabeths gode år

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden