TILLYKKE: Hertuginde Catherine fylder 36 år!
Hertuginde Catherine kan rigtigt nyde sin fødselsdag tirsdag, hvor hun fylder 36 år.
Der er god tid til at hygge med familien, prins William og deres to børn, prins George, 4, og prinsesse Charlotte, 2, for der er først en opgave i den kongelige kalender dagen efter.
Prins George skal i skole
Ifølge magasinet Hello! er der dog også lidt at se til om morgenen, fordi prins George igen begynder i skole efter ferien samme dag.
Og også prinsesse Charlotte skal i sin nye børnehave Willcocks Nursery School, hvor hun begyndte den 4. januar, hvis ikke mor Kate vælger at beholde hende hjemme denne særlige dag.
Spændende år i vente
Det er på alle måder et spændende år, der venter hertuginde Catherine i 2018.
Hertuginde Catherine og prins William venter deres tredje barn til april, og den 19. maj inviterer prins Harry og Meghan Markle til bryllup.
Og allerede sidst i januar venter den første store udlandsrejse, når prins William og hertuginde Catherine skal på officielt besøg i Sverige og derefter tager videre til Norge.