Tillykke med fødselsdagen, Prins Charles!

Prins Charles

Prins Charles

Foto: AOP
Prins Charles kan i dag fejre sin 66 års fødselsdag.

Charles, Prinsen af Wales, blev født på denne dag i 1948 — helt nøjagtigt kl. 21.14 — som den daværende Prinsesse Elizabeth og Hertugen af Edinburghs ældste barn.

Sjovt nok skulle den nyfødte Charles slet ikke have haft titlen “prins”, da han var søn af monarkens datter.

Men mindre end en måned før Charles’ fødsel udstedte Elizabeths far, Kong George 6., et dekret, som gav alle Elizabeths og Philips børn status af prinser og prinsesser.

Prins Charles har rekord som tronfølger

Da Charles kun var tre år gammel, blev han tronfølger, da hans mor blev kronet som dronning efter Kong George 6.s død.

I dag er Prins Charles den person i britisk historie, som i længst tid har været tronfølger.

Han har haft titlen lige siden hans mors kroning i 1952.

Første bryllup var stort

Den kommende konge har været gift to gange.

Først blev han gift med Lady Diana Spencer i 1981 ved et bryllup, som af mange blev betragtet som århundredets kongelige bryllup.

De fik to sønner, prins William og prins Harry.

Prins Charles giftede sig igen

Desværre fungerede deres ægteskab ikke, og efter at have været separeret i nogle år blev de endelig skilt i 1996. 

Prinsesse Diana døde tragisk i en bilulykke i Paris året efter.

Mange år senere, i 2005, giftede prins Charles sig igen.

Prinsen beskytter sønnerne

Denne gang med Camilla Parker-Bowles ved en borgerlig ceremoni.

Camilla fik titlen Hertuginde af Cornwall efter brylluppet.

Lige siden Dianas død har prins Charles holdt lav profil i et forsøg på at beskytte sine sønner mod den massive opmærksomhed fra medierne.

Humoren er populær

Men i de senere år har vi set mere til ham, og prins Charles er igen blevet en meget elsket offentlig person.

Han er især berømt for sine humoristiske kommentarer.

Hans helt store passion er miljøet — og på dette punkt er den britiske tronfølger faktisk en ægte firstmover: han har været fortaler for grøn livsstil og økologisk landbrug i årtier.

Vi håber, Prins Charles får en dejlig 66 års fødselsdag!

Denne artikel er lavet i samarbejde med Royalista.com.

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden