TILLYKKE: Prinsesse Anne bliver 71
Storbritanniens prinsesse Anne kan den 15. august fejre sin 71-års fødselsdag.
Prins Philip og dronning Elizabeths eneste datter fejrer muligvis sin fødselsdag i rolige omgivelser på godset Gatcombe Park i Gloucestershire.
Her har prinsesse Anne boet i mere end 40 år, og hun holder meget af at være i de naturlige omgivelser.
Prinsesse Anne har også en lejlighed i St. James' Palace i London, hvor hun opholder sig, når hun er på opgave i storbyen, men det vides endnu ikke, om hun skal være i London på sin fødselsdag.
Senest hun har været på officiel opgave var ifølge kongehusets hjemmeside den 4. august, hvor hun hjalp sin mor dronning Elizabeth, som i disse dage er på Balmoral i Skotland, med på vegne af monarken at uddele ordner på St. James' Palace.
Prinsesse Anne er i øvrigt et af kongehusets allerflittigste medlemmer, og alene i 2019 var hun på lige over 500 officielle opgaver. Dertil skal lægges al den forberedelsestid, sådanne opgaver kræver af prinsessen.