15. aug. 2017
Af Marianne Singer

TILLYKKE: Prinsesse Anne fylder 67 år

prinsesse anne
Prinsesse Anne.
Foto: ALL OVER
Dronning Elizabeths flittige datter, prinsesse Anne, fejrer tirsdag sin fødselsdag.

Prinsesse Anne fejrer tirsdag sin 67-års fødselsdag, og det bliver helt sikkert i selskab med sine nærmeste.

For dronning Elizabeths eneste datter har et tæt forhold til sine to børn, Zara Tindall og Peter Phillips, og deres familier.

Populær prinsesse

Lige fra hun var en helt lille pige har prinsesse Anne været et populært medlem af den britiske kongefamilie.

Prinsesse Anne har altid været flittig, og ifølge den engelske avis Express er hun det medlem af kongefamilien, der har haft flest officielle opgaver i det første halve år af 2017.

SE BILLEDERNE: Smukke hatte ved hestevæddeløbet Royal Ascot

Gift to gange

I 1973 blev den ridesportsinteresserede prinsesse Anne gift med løjtnant Mark Philips, som hun fik sine to børn med.

Parret blev skilt i 1992, og samme år giftede prinsesse Anne sig med orlogskaptajn Timothy Laurence, som hun stadig er sammen med.

Sødt billede

I anledning af prinsesse Annes fødselsdag har det britiske kongehus udsendt en fødselsdagshilsen og et sødt billede fra arkivet på deres Twitterprofil af Anne og prins Charles i foråret 1954 - se billedet her.

Læs mere om: