Tillykke til dronning Elizabeth
Den 21. april, samme dag som lille prinsesse Isabella har fødselsdag, kan også dronning Elizabeth fejre sig selv.
Den britiske dronning bliver 88 år, men det bliver fejret under mere rolige former, end hvad man normalt forbinder en regents fødselsdag med.
I Storbritannien er der tradition for, at regenternes fødselsdag bliver fejret en dag, hvor sandsynligheden for godt vejr er stor, og derfor fejres dronning Elizabeths fødselsdag officielt en lørdag i juni.
Men i dag, den 21. april er det altså 88 år siden, dronningen kom til verden, og det bliver trods alt markeret - nemlig med salutering med middagstid britisk tid. 41 skud affyres i Hyde Park, 21 skud affyres i Windsor Great Park og 62 skud affyres fra Tower of London.
Det oplyses på det britiske hofs hjemmeside.