Trofaste fans jubler foran hospital og slot
Der udbrød højlydt jubel, og flere græd af glæde, da nyheden om en lille ny engelsk prinsesse kom lidt over lørdag middag.
Den lille pige var længe ventet, og i flere uger har trofaste fans og royalister camperet ude foran St. Mary's Hospitals Lindo Wing, hvor fødslen fandt sted.
Nysgerrige strømmer til
Siden nyheden kom, er det strømmet til med nysgerrige foran hospitalet, der håber at få et blik af den glade familie, når de kommer ud.
Men om de viser sig for offentligheden i dag, vides ikke.
SE BILLEDERNE: Englands nye prinsesse
Fødselsdagsmusik på slottet
Også på dronningens slot, Buckingham Palace, er det strømmet til med nysgerrige.
Flere hundreder har allerede taget opstilling foran slottet, hvor de jubler over nyheden om prinsessen.
Da der var vagtskifte på Buckingham Palace klokken 12, spillede musikkorpset en helt speciel sang i dagens anledning: Congratulations (and celebrations).