Vi vil helst fejre jul med prins William og hertuginde Catherine
Hvis du fik muligheden for at invitere nogle kendte eller kongelige gæster til juleaften, hvem ville du så helst dække op til?
En undersøgelse foretaget af den britiske hjemmeside Personalise viser, at de fleste adspurgte helst vil danse om juletræet med hertuginde Catherine og prins William.
Det skriver Hello Magazine.
Således har det populære royale ægtepar blandt andre slået Harry Potter-forfatteren J. K. Rowling og George Clooney i kampen om at være de mest attraktive julegæster.
Familiejul på slottet
Prins William og hertuginde Catherine har dog allerede bestemt, hvor de og sønnen, den fem måneder gamle prins George, skal fejre jul.
LÆS OGSÅ:
Det foregår på dronning Elizabeths landssted Sandringham, hvor også dronningen, prins Philip, prins Charles og hertuginde Camilla og prins Harry er at finde blandt gæsterne.
Ifølge Hello Magazines oplysninger vil hertuginde Catherines familie besøge Sandringham anden juledag.