VIDEO: Hertuginde Catherine hepper på OL-deltagere

Foto: All Over/BILLED-BLADET
Prins William, hertuginde Catherine og prins Harry ønsker de britiske OL-atleter held og lykke i videohilsen.

De tre unge medlemmer af det britiske kongehus er gået sammen for at ønske det britiske OL-hold held og lykke under legene.

Det sker ifølge den britiske avis Daily Mail i en særlig videohilsen, hvor atleterne opfordres til at finde storheden frem.

Samtidig taler prinserne og hertuginden om den britiske succes i London og Beijing, og ønsker dem alt det bedste i Rio de Janeiro.

LÆS MERE: Prins William og hertuginde Catherine besøger Canada igen

Passionen for sport er vakt

En passioneret prins Harry siger blandt andet i videoen, at indsatsen skal være endnu stærkere end i 2012.

Prins William understreger desuden, at OL i London i 2012 vakte landets passion for sport til live.

Den kongelige videohilsen er optaget forud for fredagens åbningsceremoni på Rio de Janeiros Maracanã Stadium.

Kongefamilien hepper

Det er dog ikke forventet, at prins William, prins Harry eller hertuginde Catherine sætter kursen mod Rio de Janeiro denne sommer.

Klippet er af halvanden minuts varighed, og i starten vises desuden folk, der bærer den olympiske flamme under OL i London i 2012.

Der er samtidig optagelser af den britiske kongefamilie, mens den hepper på atleterne fra publikumsrækkerne.

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden