20. apr. 2014
Af Karina Didriksen

Prins George møder australsk påskehare

Prins William, hertuginde Catherine og prins George.
Prins William, hertuginde Catherine og prins George.
AOP
Prins William og hertuginde Catherine tog deres søn med i en zoologisk have i Sydney.

Lille prins George var ivrig efter at hilse på Australiens version af påskeharen, en bilby, da han søndag var med sine forældre i Taronga Zoo i Sydney.

Den kaninlignende bilby er blevet opkaldt efter prins George, og det er der en særlig grund til. Prins William og hertuginde Catherine besøgte nemlig den zoologiske have for at stå for den officielle åbning af afdelingen ”Prince George Bilby Exhibit”.

Besøget markerede også prins Georges anden officielle ”opgave” Australien, og hans mor måtte holde godt fast i ham, for at han ikke kom for tæt på den truede dyreart, bilbyen.

En stærk prins

- Han prøver på at gribe fat i dens øre, sagde hertuginde Catherine ifølge Daily Mail, hvorefter dyrepasseren forsøgte at få bilbyen tættere på den lille prins.

- Nej, han har et meget stærkt greb, lød det fra den bekymrede mor, som indimellem lige måtte tørre lidt savl væk fra prins Georges mund.

Det royale besøg i Taronga Zoo sluttede selvfølgelig med, at prins George fik et bilby-tøjdyr i gave, som han kunne tage med hjem.

Læs mere om: