VIDEO: Prins William ønsker landsholdet held og lykke til VM

Prins William får en snak med Wayne Rooney og Daniel Sturridge fra det engelske fodboldlandshold.
Foto: AOP
Fodbold-VM i Brasilien venter lige rundt om hjørnet og løber fra den 13. juni til den 13. juli.
Det engelske landshold er med i den ultimative fodbolddyst, og med til at ønske dem held og lykke forud for kampene er prins William.
Prinsen har lavet en video, som blandt andet vises på TV-kanalen ITV’s hjemmeside, hvor han blandt andet fortæller:
- Efter at have mødt de engelske spillere efter kampen mod Peru på Wembley Stadion (fredag 30. maj 2014, red.), er jeg sikker på, de er klar til udfordringen.
Prins William fortæller også, at han og lille prins George vil forsøge sig udi fodboldkunsten.
Seneste nyt
Fra forsiden