3. mar. 2019
Af Annemette Mikkelsen

Vil du se sjældne skitser af prinsesse Dianas ikoniske garderobe?

Prinsesse Diana. 
Prinsesse Diana.
Foto: MEGA
Sjældne skitser af prinsesse Dianas ikoniske garderobe er nu til udstilling på Kensington Palace. Prinsessens personlige kommentarer kan også ses på tegningerne.

Hun er ofte blevet omtalt som et stilikon.

Og nu får hele verden mulighed for at få et indblik i designprocessen bag nogle af Dianas fantastiske kjoler fra garderoben.

For skitser fra en af prinsessens yndlingsdesignere er netop nu til udstilling i Kensington Palace for at ære Diana og hendes stil.

Indeholder personlige kommentarer

Gæster kan se frem til, at se alt fra en barselskjole prinsessen bar, mens hun var gravid med prins William i 1982 til en selskabskjole ikonet bar ved en premiere i 1991.

Ved siden af tegningerne og de færdige kjoler ses små skriblerier, som er prinsessens egne personlige kommentarer til kreationerne.

Prinsessen har selv haft adresse på Kensington Palace i mange år. Her har Prins William og Prins Harry også tilbragt mange timer af deres barndom.

Læs mere om: