Fredag, 13. marts 2009 — af af Jan Bergman

William åbner op omkring Dianas død

Det er første gang William har åbnet op for sine følelser omkring morens død, i det offentlige rum.
Det er første gang William har åbnet op for sine følelser omkring morens død, i det offentlige rum.
Foto: All Over
For første gang siden Dianas død for 12 år siden, fortæller prins William offentligt, om smerten ved at miste sin mor.

I en følelsesladet tale udtrykte prinsen den smerte og følelse han stadig bærer rundt på efter tabet af sin mor. En smerte der er speciel stærk lige omkring Mors dag.

- Det min mor indså dengang, og som jeg forstår nu er, at miste et familiemedlem er en af de værste oplevelse, et menneske kan blive udsat for.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

- At man aldrig mere kan sige ordet mor lyder som en lille ting.

- Men for mange, mig selv inklusiv, er det nu blot et ord - hult, som vækker minder til live.

- Derfor kan jeg med hånden på hjertet forholde mig til et Mors-dags-arrangement, da jeg selv har følt og stadig føler tomheden på sådan en Mors-dag.

Williams udtalelser kommer i forbindelse med et besøg hos en velgørenheds-organisation, der hjælper unge mennesker der har mistet en nærtstående person.

For nyligt indvilligede prins William i at være protektor for organisationen, som for 15 år siden blev grundlagt med hans mors tilstedeværelse.

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden