27. jun. 2012
Af af Karina Didriksen

William og Kate er på udkig efter luksusvilla

Det forelskede royale par har en stor og spektakulær dag foran sig, når de bliver viet i Westminster Abbey den 29. april.
Det forelskede royale par har en stor og spektakulær dag foran sig, når de bliver viet i Westminster Abbey den 29. april.
Den engelske prins vil bruge nogle af de penge, han arvede fra sin mor, på et nyt hjem

90 millioner kroner. Så meget arvede prins William fra sin afdøde mor, prinsesse Diana, da han i sidste uge fyldte 30 år. Det giver lidt luft i prinsens budget til, at han godt kan bruge en slat penge på en ny bolig til ham og Kate.

Det royale par deler lige nu deres tid mellem en lejet bolig i Anglesey, hvor Royal Air Force-piloten William har base, og en lejlighed på Kensington Palace. Men ifølge The Mirror kunne prins William godt tænke sig at finde en tredje bolig et sted på mellemvejen.

- De er begyndt at lede efter en familiebolig, der ideelt set ligger i kort afstand til London, Highgrove og Kates forældre i Berkshire, fortæller en kilde til avisen.

Det menes, at hertuginde Kate gerne vil have, at hendes kommende børn skal vokse op som hende og ikke skal serviceres af tjenere døgnet rundt på de royale paladser.

Læs mere om: