4. mar. 2012 (Opd. 30. jul. 2025)
Af Jon Bloch Skipper / Redigeret af Christinna Braun

Færdes kongehusets medlemmer aldrig uden sikkerhedsvagter?

Den kongelige familie er næsten altid godt flankeret af sikkerhedsfolk.
Den kongelige familie er næsten altid godt flankeret af sikkerhedsfolk.
Foto: Hanne Juul
Færdes kongehusets medlemmer aldrig uden sikkerhedsvagter? Med venlig hilsen H. Olsen

Kære H. Olsen!

Den Kongelige Livgarde har bevogtet kongehusets medlemmer i flere hundrede år. Inden for de sidste 30 år er det blevet almindeligt, at de kongelige ledsages af sikkerhedsfolk fra Politiets Efterretningstjeneste (PET), når de bevæger sig uden for hjemmets fire vægge.

I ni ud af 10 tilfælde er PET lige i hælene på dem, og kongehusets medlemmer tager aldrig nogle steder, uden at sikkerhedsfolkene er taget i ed. Jeg har et kvalificeret bud på, hvornår de kongelige undtagelsesvist er uden sikkerhedsfolk omkring sig, men jeg er efter nærmere overvejelse kommet frem til, at jeg ikke bør lufte mine idéer i disse spalter.

Det håber jeg, at du har forståelse for. Om ikke andet vil PET utvivlsomt være tilfreds med min beslutning.

Bedste hilsner
Jon Bloch Skipper

Spørgsmål og svar har tidligere været bragt i BILLED-BLADET.
Historiker og royalekspert Jon Bloch Skipper er forfatter til flere bøger om og med de kongelige, herunder "Tre søstre: samtaler mellem dronning Margrethe, prinsesse Benedikte og dronning Anne-Marie" (2008).

Mere om: