4. jul. 2009
Af af Jan Bergman
Frederik skriver bog sammen med Victoria og Haakon
Kronprins Frederik, kronprins Haakon og kronprinsesse Victoria
Foto: All Over
De tre nordiske tronarvinger har en fælles passion for verdens klimaudfordringer. Nu skriver de en bog om emnet.
Sammen har de rejst til både Svalbard og Grønland for at studere verdens klimaudfordringer. Nu har kronprins Frederik besluttet at skrive en bog om klimaforandringer og miljøforskning sammen med sine royale kollegaer, kronprinsesse Victoria og kronprins Haakon.
Bogen, der endnu ikke har fået en titel, kommer til at indeholde et kapitel fra hver af de tre tronarvinger med skildringer af deres oplevelser fra deres to ekspeditioner.
Bogen kommer også til at indeholde bidrag fra tre miljøforskere: Cicero-direktør Pål Prestrud fra Norge, Minik T. Rosing fra Danmark og Anders Karlqvist fra Sverige.
Det er forlaget Cappelen Damm, der udgiver bogen, som efter planen kommer til salg samtidig i både Danmark, Sverige og Norge til efteråret.