
Anne-Marie stadig omgivet af familien: Samler alle til rørende stund

Dronning Anne-Marie har støtte af sine børn, svigerbørn og børnebørn i disse dage.
Familien er stadig samlet om dronningen efter mandagens svære og rørende farvel til kong Konstantin.

Dronningen blev onsdag set med blandt andre kronprins Pavlos og kronprinsesse Marie-Chantal og flere af deres børn, prinsesse Alexia, dronning Sofia og prins Nikolaos og prinsesse Tatiana til brunch i Athen.
Ifølge græske medier planlægger familien en særlig mindestund for kong Konstantin på 9. dagen for hans død – som er torsdag – hvor de vil samles og afholde en mindehøjtidelighed.
At mindes den afdøde på den 9. dag efter døden er en gammel skik, der kan spores tilbage til græske og romerske skikke.
Den afdødes pårørende hjælper den afdødes sjæl med at finde fred og velsigner den afdødes rejse mod himlen gennem bøn og ved at mindes den afdøde.