11. jan. 2023
Af Christinna Braun

De første billeder: Pavlos, Nikolaos og Philippos til afgørende møde om kong Konstantins begravelse

Kronprins Pavlos, prins Nikolaos og prins Philippos har været til møde med repræsentanter fra den græske regering.
De tre brødre kronprins Pavlos, prins Nikolaos og prins Philippos har onsdag været til møde om deres fars begravelse.

Kong Konstantin døde, 82 år gammel, den 10. januar.

Han efterlader sig hustruen dronning Anne-Marie og deres fem børn, prinsesse Alexia, kronprins Pavlos, prins Nikolaos, prinsesse Theodora og prins Philippos.

Dagen efter kong Konstantins død var de tre brødre kronprins Pavlos, prins Nikolaos og prins Philippos til et afgørende møde med den græske regering om, hvordan begravelsen skal foregå.

De tre brødre tog til mødet med flere af familiens ønsker til begravelsen. Bl.a. at det ville være en statsmandsbegravelse, og at Konstantin vil blive begravet ved slottet Tatoi.

Ikke alle familiens ønsker blev opfyldt, men det blev dog besluttet, at kong Konstantin skal stedes til hvile ved Tatoi, hvor hans forfædre også er begravet.

Se billederne af kronprins Pavlos, prins Nikolaos og prins Philippos, der forlader det afgørende møde med regeringen, i galleriet over artiklen.

Læs mere om: