30. aug. 2022
Af Christinna Braun

Den sødeste surprise: Dronning Anne-Maries svigerdatter overrasket af familie og venner

Dronning Anne-Marie.
Dronning Anne-Marie.
Foto: Hanne Juul
Prins Nikolaos hustru, prinsesse Tatiana, fik sig en kæmpe overraskelse på sin fødselsdag.

For nogen kan det være svært at finde på gaver til fødselsdage… For hvad skal man lige give?

På sin fødselsdag den 27. august fik prinsesse Tatiana en rørende gave af slagsens – og så var den gratis!

Et par af prinsesse Tatianas veninder havde fundet på at få prinsessens familie og venner til at optage en lille video, hvor de ønsker hende tillykke med dagen.

Det blev til en virkelig sød og rørende video med alle sammenklip, som fødselaren Tatiana fik på sin fødselsdag.

Overraskelsen delte prinsesse Tatiana, 42, på sin Instagram med ordene:

- Jeg kan ikke rigtigt lide at fejre min fødselsdag, det har jeg aldrig kunnet… Og jeg prøver at holde mig væk fra for mange mennesker, men i år vågnede jeg op til en video – som gav mig tårer i øjnene og fik mig til at grine – den bragte både mennesker og kærlighed til mig! Tak til jer alle – I har ingen idé om, hvor meget det betyder for mig. Jeg har så meget kærlighed i mit hjerte i dag. Så meget kærlighed, taknemmelighed og begejstring over at fortsætte ind i et nyt år med jer alle ved min side… Jeg er virkelig velsignet, skrev prinsesse Tatiana bl.a. til den rørende og kærlighedsfyldte video.

Den allerførste til at ønske Tatiana tillykke er hendes elskede Nikolaos, som hun netop har haft 12-års bryllupsdag med.

- Tillykke tillykke med fødselsdagen, min elskede. Må alle dine ønsker få i opfyldelse, for det fortjener du virkelig. Elsker dig så meget, kan ikke vente til, vi ses i aften. Stort kys.

Se den søde video herunder.

Prinsesse Tatiana og prins Nikolaos, 52, bor til daglig i Athen tæt på dronning Anne-Marie, 76, og kong Konstantin, 82.

https://imgix.billedbladet.dk/am1.png
Prinsesse Tatiana og prins Nikolaos.
Foto: Hanne Juul

Læs mere om: