17. jan. 2023
Af Malan Joensen

Derfor er der så tætte bånd mellem Pavlos, Marie-Chantal og disse norske kongelige

Kronprinsesse Marie-Chantal og kronprins Pavlos.
Der var et flot kongeligt fremmøde til kong Konstantins begravelse i Metropolis-katedralen.

Da kronprins Pavlos stod foran Metropolis-katedralen mandag formiddag og tog imod de kongelige gæster til sin far kong Konstantins begravelse, var det tydeligt at se, hvor glad han var for at se sine gode venner fra det norske kongehus kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit, der fulgtes med prinsesse Märtha Louise.

Ifølge norsk SE og HØR er der en bestemt årsag til det stærke bånd mellem det norske kronprinspar og det græske kronprinspar.

Tilbage i 2002 boede kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit et år i London, hvor de studerede, og her blev de tætte venner med kronprins Pavlos og kronprinsesse Marie-Chantal.

Dronning Anne-Maries søn og svigerdatter var eksempelvis med til fejringen af Haakon og Mette-Marits datter prinssesse Ingrid Alexandras 18-års fødselsdag i sommeren sidste år.

Det norske kronprinspar og det græske kronprinspar har siden da også set hinanden til kongelige fester og sammenkomster i bl.a. Danmark, da kronprins Pavlos er dronning Margrethes nevø og dermed fætter til prins Joachim og kronprins Frederik.

Se billederne af kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit ved Metropolis-katedralen i galleriet øverst i artiklen.

Læs mere om: