2. dec. 2020
Af Marianne Singer

Dronning Anne-Maries barnebarn har fået topjob

Dronning Anne-Marie
Dronning Anne-Marie
Foto: Hanne Juul
Dronning Anne-Marie må være meget stolt, efter at hendes barnebarn, prinsesse Maria-Olympia, er blevet hyret af et af verdens største modebrands.

Der sker store ting i prinsesse Maria-Olympias liv for tiden.

Således har dronning Anne-Maries 24-årige barnebarn fået et topjob i modebranchen som frontfigur og model i en kampagne for det franske luksusmærke Louis Vuitton.

https://imgix.billedbladet.dk/20201006-172602-4-1920x2878we_0.jpg
Prinsesse Maria Olympia til modeshow hos Louis Vuitton i oktober.
Foto: Ritzau Scanpix

Glamourøst look

Det er Louis Vuittons ikoniske Capucines tasken, som prinsesesse Maria-Olympia præsenterer på både film og glamourøse billeder taget i Paris.

Klik her for at se filmen

Tasken, der blev lanceret i 2003, er opkaldt efter Rue Neuve-des-Capucines i Paris, hvor Louis Vuitton i sin tid åbnede sin første forretning.

Stolte af datter

Kronprins Pavlos og kronprinsesse Marie-Chantal er begge stolte af deres datter, kan man se i de søde kommentarer, som de har skrevet til Maria-Olympias Instagram-opslag med Louis Vuitton-filmen.

https://imgix.billedbladet.dk/mega531115_009.jpg
Kronprins Pavlos og prinsesse Maria Olympia.
Foto: Mega

Og så har kronprinsesse Marie-Chantal også selv delt et af kampagnebillederne med sin datter på Instagram, hvor hun skriver, at hun savner hende.

Ren elegance

Louis Vuitton skriver selv, at de har valgt prinsesse Maria-Olympia som deres frontfigur på grund af den elegance, prinsessen udstråler.

Prinsesse Maria-Olympia, hvis gudfar er prins Charles, har igennem flere år været tilknyttet modebrancen.

Uddannet i New York

Hun er uddannet fra New York University i mode og marketing og var allerede som 17-årig i et praktikforløb i modehuset Dior.

I september sidste år gik hun modeshow for det danske modebrand Saks Potts.

Flot familie

Prinsessen er ikke den eneste i familien, der har succes som model.

Også prins Nikolai har stor succes som model på internationalt topniveau.

Læs mere om: