
En populær kjole: Dronning Mary og prinsesse Catherines mor bar den med få dages mellemrum

Det danske sommervejr viste sig fra sin bedste side, da kongeparret sammen med kronprins Christian fredag var i Kolding i forbindelse med åbningen af udstillingen "Kongebarn".
Dronning Mary var i den festlige anledning trukket i en ny kjole, som er fra det britiske mærke ME + EM.

Den lilla blondekjole med koralfarvede kanter havde en feminin nøglehulsudskæring, delikate pufærmer og skørtet faldt i flatterende volanter forneden.

Tidligere på ugen var den samme kjole – dog i en anden farve – også til en stor, royal begivenhed.
Carole Middleton, der er prinsesse Catherines mor, havde nemlig den samme ME + EM-kjole på til Royal Ascot. Hendes kjole var dog i en pastelgul nuance.

ME + EM er de seneste år blevet et yderst populært mærke blandt de kongelige. Det kan du læse mere om herunder:
