9. jul. 2024 (Opd. 8 timer siden)
Af Christinna Braun

Friede i lufthavnen: Alexia De Gréce og Carlos kan fejre bryllupsdag

Carlos Morales Quintana og Alexia De Gréce.
Carlos Morales Quintana og Alexia De Gréce.
Foto: Hanne Juul
Alexia De Gréce og Carlos Morales Quintana kan fejre bryllupsdag den 9. juli.

Hele 960 gæster var med til brylluppet den 9. juli i 1999, hvor Alexia De Gréce giftede sig med sin elskede Carlos.

Få dagens mest læste nyheder fra BILLED-BLADET i din mailboks

I dag, den 9. juli, er det 26 år siden, Alexia De Gréce (ældste datter af dronning Anne-Marie og kong Konstantin) og Carlos Morales Quintana blev gift i St. Sophia-katedralen i London, og de kunne derfor fejre sølvbryllup sidste år.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-07-08/BB-0000003337.jpg
Kong Konstantin, Alexia De Gréce, Carlos Morales Quintana og dronning Anne-Marie ved brylluppet i 1999.
Foto: Hanne Juul

Parret mødte hinanden til en kapsejlads i 1994, fortalte de til det pressemøde, de holdt i forbindelse med deres forlovelse.

- Vi blev ikke forelskede med det samme, men langsomt fandt vi ud af, at det skulle være os to. Kærligheden udviklede sig slowly, slowly, sagde Alexia under pressemødet i 1999, hvor BILLED-BLADET var med.

Selve frieriet foregik i en lufthavn, fortalte Carlos Morales Quintana.

Hvor friede De?

- Det gjorde jeg i lufthavnen i Barcelona. Jeg sagde til hende, at jeg ville spørge hende om noget og håbede, det var både første og sidste gang i mit liv, jeg skulle spørge en pige, om hun ville gifte sig med mig. Jeg var ikke nede på knæ, fordi det var midt i afgangshallen. Jeg skulle på forretningsrejse, men nåede aldrig flyet, fortalte Carlos om frieriet.

Til samme pressemøde fortalte Carlos Morales Quintana, at han ikke spurgte Alexias far, kong Konstantin, om lov, før han friede.

- Nej, jeg spurgte Alexia først. Senere fik jeg hendes fars accept. Det er ikke så let at spørge en far om hans datters hånd, men jeg tror, kongen blev glad. Han er en person, der får én til at føle sig godt tilpas. Det gør tingene noget lettere, lød det glad fra Carlos under pressemødet.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-07-08/20230610_LL21427.jpg
I 2023 var Alexia og Carlos på Heartland Festival ved Egeskov Slot sammen med en række andre kongelige familiemedlemmer. Fra venstre er det Carlos Morales Quintana, Alexia, Theodora De Gréce, Matthew Kumar, prinsesse Nathalie, Nikolaos De Gréce, prinsesse Alexandra og grev Michael.
Foto: Lars H. Laursen

Ville gerne have børn

Alexia De Gréce og Carlos Morales Quintana kommer begge fra store familier, og de håbede også til pressemødet, at de ville blive beriget med en stor børneflok en dag.

Og det må man sige, at de gjorde.

Sammen har Alexia og Carlos Morales Quintana fået fire børn: Arrietta, 22, Ana Maria, 21, Carlos, 18, og Amelia på 16 år.

Herunder ses de sammen til hendes lillebror Philippos og Ninas bryllup i 2021.

Fra venstre er det Arrietta, Carlos, Amelia, Carlos, Alexia og Ana Maria.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-07-08/_HJP3715.jpg
Foto: Hanne Juul

I 2024 var familien også samlet til bryllup. Denne gang var det Alexias lillesøster, Theodoras bryllup i 2023.

Fra venstre er det Arrietta, Ana Maria, Amelia, Alexia, Carlos og Carlos.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-07-08/20240927_HAN4392.jpg
Foto: Hanne Juul

Mere om: