1. aug. 2012
Af af Jan Bergman

Græsk kongehus med ny hjemmeside

Stolte kongelige bedsteforældre med deres ni børnenbørn. Konstantin og Anne-Marie har brugt deres julekort fra 2011 som velkomst-billede på deres nye hjemmeside.
Stolte kongelige bedsteforældre med deres ni børnenbørn. Konstantin og Anne-Marie har brugt deres julekort fra 2011 som velkomst-billede på deres nye hjemmeside.
Screenshot: www.greekroyalfamily.gr
Dronning Anne-Marie og Kong Konstantin kan nu opleves online sammen med deres familie på ny hjemmeside.

Inden årsskiftet fik det danske kongehus' hjemmeside et ordentligt løft. Nu er turen så kommet til den græske kongefamilie, der har løftet deres hjemmeside op på et mere moderne og brugervenligt niveau.

Kongefamilien har, heldigvis, tilføjet muligheden for at ændre sproget på hjemmesiden fra græsk til engelsk, og de fleste artikler på siden er blevet oversat hertil.

Det kan anbefales at gå på opdagelse i hjemmesidens billedgallerier, hvor man blandt andet finder mange spændende historiske billeder.

Ni børnebørn på forsiden

Når man klikker sig ind på hjemmesiden, bliver man mødt af et herligt billede med kongen og dronning Anne-Marie med deres ni børnebørn. Billedet er i øvrigt det Konstantin og Anne-Marie brugte til deres julekort 2011.

Fem af børnebørnene er kronprins Pavlos' og de fire er prinsesse Alexias. Julekortet var på græsk og engelsk og underskrevet Anne-Marie og Tino.

Besøg den græske kongefamilies hjemmeside - klik her!

Læs mere om: