18. feb. 2023
Af Ulrik Ulriksen

I dag sker det: Dronning Anne-Marie og familien sender tanker til kong Konstantin ved følelsesladet højtidelighed i Athen

Dronning Anne-Marie
Dronning Anne-Marie
Foto: Hanne Juul
I Metropolis Katedralen i Athen mindes den græske kongelige familie i dag deres elskede kong Konstantin-

Der venter dronning Anne-Marie og hendes børn en meget følelsesladet dag i Grækenlands hovedstad Athen, hvor der klokken 11.00 lokal tid og 10.00 dansk tid er mindegudstjeneste for kong Konstantin, som gik bort den 10. januar.

Kongelige begivenheder og kendisnyt - direkte i din indbakke!

Kong Konstantin blev begravet fra Metropolis Katedralen i Athen den 16. januar, så dronning Anne-Marie og familien er tilbage i de samme rammer, hvor man midt i januar tog en sidste afsked med Konstantin.

Ved den lejlighed var kongelige fra hele Europa samlet i Athen for at være en del af den sidste afsked med kong Konstantin.

Anne-Marie mindes Konstantin denne weekend

I dag bliver det hele mere intimt, og familien har ønsket, at alt bliver så fredfyldt som muligt i forbindelse med mindehøjtideligheden.

Dronning Anne-Marie og hendes børn Theodora, Alexia, Pavlos, Nikolaos og Philippos vil ifølge planen være til stede ligesom resten af familien samt nære venner af kong Kostantin og dronning Anne-Marie.

I morgen, søndag, vil der efter planen være en særlig højtidelighed ved kong Konstantins gravsted nær slottet Tatoi udenfor Athen.

Mere om: