Kært billede: Marie-Chantal deler billede af familien på særlig dag

Kronprinsesse Marie-Chantal

Kronprinsesse Marie-Chantal

Foto: MEGA
Kronprinsesse Marie-Chantal fejrede mors dag med kage og en stor del af sin smukke familie.

Den 10. maj var det mors dag: Dagen, hvor alle slags mødre bliver hyldet. Det fejrede Grækenlands kronprinsesse Marie-Chantal til punkt og prikke. 

Marie-Chantal og kronprins Pavlos’ fem børn, Maria-Olympia, Odysseus-Kimon, Aristides-Stavros, Achileas-Andreas og Konstantin-Alexios, var alle til stede, ligesom Kronprinsessens egen mor og mere familie deltog i den festlige dag.

Fest og kage

Det viser kronprinsesse Marie-Chantal på sin Instagram-profil, Mariechantal22, hvor hun har lagt to søde billeder op fra dagen. BILLED-BLADET har fået tilladelse til at bringe billederne.

På billederne ses Marie-Chantal og familien – og ikke mindst den store kage, hvorpå der står ”Happy mothers day” (På dansk: Glædelig mors dag, red.)

 

Til billederne skriver kronprinsesse Marie-Chantal:

- Glædelig mors dag! Savner min søster, niece og nevø på Miller-siden.

Kronprinsesse Marie-Chantal er født Marie-Chantal Miller, og det er derfor familien derfra, hun savner i Instagramopslaget.

Se billederne herunder:

Kronprinsesse Marie-Chantal, kronprins Pavlos og børnene bor til daglig i USA, hvor Marie-Chantal skriver sin blog mariechantalblog.com fra. 

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden