18. feb. 2023
Af Sofie Nymand

Klemte kærligt sin mors hånd: Prinsesse Alexia og dronning Anne-Marie forlod mindehøjtidelighed arm i arm

Prinsesse Alexia og dronning Anne-Marie
Prinsesse Alexia og dronning Anne-Marie
Foto: Splashnews.com/Splash/Ritzau Scanpix
Prinsesse Alexia var en stor støtte for sin mor, dronning Anne-Marie.

Lørdag formiddag forlod dronning Anne-Marie Metropolis-katedralen i Athen efter en bevægende mindehøjtidelig for kong Konstantin.

Ved hendes side var den ældste datter, prinsesse Alexia, der på vej ud af kirken holdt om sin mors arm og klemte kærligt hendes hånd.

Prinsesse Alexia og dronning Anne-Marie
Prinsesse Alexia og dronning Anne-Marie
Foto: Splashnews.com/Splash/Ritzau Scanpix

Begge var de klædt i sort, og gennem hele formiddagen var de omgivet af den nærmeste familie og venner, der en måned efter kong Konstantins begravelse endnu en gang var samlet i Metropolis-katedralen for at mindes.

Det var også denne katedral kong Konstantin blev begravet fra den 16. januar, efter han gik bort ugen forinden.

Også ved ankomsten var prinsesse Alexia en stor støtte for dronning Anne-Marie. Sammen ankom mor og datter til katedralen – efterfulgt af de fire andre børn, svigerbørn samt de tre børnebørn, prinsesse Maria-Olympia, prins Konstantin-Alexios og prins Achileas Andreas.

Dronning Anne-Marie og prinsesse Alexia ankommer til mindehøjtideligheden for kong Konstantin. 
Dronning Anne-Marie og prinsesse Alexia ankommer til mindehøjtideligheden for kong Konstantin.
Foto: Splashnews.com/Splash/Ritzau Scanpix

Prinsesse Alexias mand, Carlos Morales, eller børn deltog i mindehøjtideligheden.

Læs mere om: