Kong Konstantin i opråb til grækerne
Kong Konstantin er både optimistisk og en anelse bekymret på vegne af sit stærkt plagede hjemland, Grækenland, som slås med en astronomisk offentlig gæld og voldsomme sociale nedskæringer.
Det fremgår af en pressemeddelelse, som han har udsendt.
Først konstaterer han med glæde, at hans landsmænd langsomt, men sikkert, er godt i gang med at redde sig ud af det økonomiske uføre.
Udryd fanatisme
Men derefter udtrykker han sit ubehag ved volden og den højrepolitiske fanatisme, der er udløst af krakket i den græske velfærd.
- Jeg var dybt berørt, da tre unge grækere mistede deres liv på grund af intolerence og blind fanatisme. Et hvert parti, som foretager eller opmuntrer til handlinger, der ikke er i overensstemmelse med forfatningen, burde ikke være medlemmer af parlamentet. Jeg vil også gerne komme med en indtrængende opfordring til hver eneste græker om lidenskabeligt at kæmpe for udryddelse af den slags fanatisme. Volden og billederne af den er en fornærmelse mod græsk historie og ødelæggende for Grækenlands ry i udlandet. Det er mit håb, at alle grækere vil stå samlet i anstrengelserne for at nedkæmpe ethvert tilløb til politisk vold, skriver kong Konstantin.