Annonce
19. jan. 2026
Maria Hoang, Malan Joensen

Kongehus deler video: Se Pavlos og Nikolaos' rørende ord ved prinsesse Irenes begravelse

Grækelands prinsesse Irene bliver begravet fra Mitropolis-katedralen i Athen den 19. januar 2026.
Video: Nikolas Kominis / Studio Kominis
Annonce
Dronning Anne-Maries svigerinde prinsesse Irene blev begravet ved en rørende begravelse i Mitropolis-katedralen i Athen, hvor de kongelige sagde deres sidste farvel.

Grækenlands prinsesse Irene, der var lillesøster til kong Konstantin, blev mandag begravet fra Mitropolis-katedralen i Athen.

Abonnement på BILLED-BLADET

Det græske kongehus har efterfølgende delt en video med højdepunkter fra prinsesse Irenes begravelse, hvor hendes nevøer Pavlos og Nikolaos holdt hver sin rørende tale i kirken.

Annonce

– Mange kaldte dig for de fattiges prinsesse, for du gjorde det til dit livsformål at lindre menneskelig lidelse, at elske andre og beskytte dyr. Du søgte harmoni i en verden, der ofte manglede det, sagde Pavlos i sin tale.

– Du havde evnen til at forstå andre uden at spørge. At udvise medmenneskelighed uden at udstille andre. Til at give uden nogensinde at bede om noget til gengæld, lød de rørende ord fra Nikolaos.

Prinsesse Irene døde den 15. januar i Madrid. Hun blev 83 år.

Fakta

Hvem var prinsesse Irene?

Prinsesse Irene af Grækenland og Danmark blev født den 11. maj 1942 i Cape Town, Sydafrika. Hun var datter af kong Paul af Grækenland og Frederikke af Hannover, og derfor lillesøster til dronning Sofia og kong Konstantin.

Mens hendes storesøster og storebror voksede op og blev henholdsvis dronning af Spanien - gennem Sofias ægteskab med Juan Carlos - og konge af Grækenland, levede prinsesse Irene et mere privat liv.

I barndommen havde prinsesse Irene en stor kærlighed til musik og i en periode var hun professionel koncertpianist. Hun var elev af pianisten Gina Bachauer. I 1969 optrådte hun i Storbritannien ved Royal Festival Hall, hvor hun modtog et tre minutter langt stående bifald. Kong Konstantin, den daværende prins Charles og prinsesse Anne var blandt de mange tilskuere.

Irene boede i mange år på Zarzuela-paladset i Madrid, så hun kunne være tæt på sin storesøster. I 2018 fik hun spansk statsborgerskab.

Prinsessen var ikke gift og havde heller ikke børn, men hele livet var hun været omgivet af sine søskende, nevøer og niecer, som hun havde et nært forhold til. Dronning Sofias datter, Cristina, har blandt andet opkaldt sin egen datter efter Irene.

Prinsesse Irene modtog Elefantordenen den 11. september 1964. Det skete en uge før kong Konstantin og dronning Anne-Maries bryllup.

Se hele videoen fra det græske kongehus øverst i artiklen.

Mere om:

Bliv medlem af BILLED-BLADET+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.