27. feb. 2024
Af Sofie Nymand

Kongelige og gæster ankommer til mindehøjtidelighed for kong Konstantin på Windsor

Kongelige og gæster ankommer til mindehøjtidelighed for kong Konstantin
Den britiske dronning er vært, når kong Konstantin mindes i slotskapellet på Windsor Castle. Kort inden ankommer de kongelige familier og de øvrige gæster.

Tirsdag danner slotskapellet på Windsor rammerne for en højtidelig mindestund for kong Konstantin.

Grækenlands tidligere konge gik bort den 10. januar 2023, og nu et år senere bliver han mindet i det land, hvor han levede i eksil i flere år.

Mindehøjtideligheden begynder ved middagstid, dansk tid. Og kort inden begynder de kongelige og de øvrige gæster at ankomme til St. George’s Chapel. Også prinsesse Benedikte, som bekendt er søster til kong Konstantins enke, dronning Anne-Marie, vil deltage.

Se billederne fra ankomsten i galleriet øverst.

Det er britiske dronning Camilla, som er vært. Desværre må kong Charles, som er nært beslægtet med kong Konstantin, gå glip af mindehøjtideligheden på grund af helbredet. Kongen er blevet diagnosticeret med kræft og deltager ikke i officielle arrangementer, mens han modtager behandling.

Efter et militærkup i 1967 levede kong Konstantin og dronning Anne-Marie i eksil i London med deres fem børn.

Kong Charles’ far, prins Philip, var græskfødt prins. Han og kong Konstantins far, kong Paul, var fætre.

Læs mere om: