Kronprinsesse Marie-Chantal designer brudepigekjoler
Den græske kronprinsesse Marie-Chantal har stor succes med sit eksklusive børnetøjsmærke ”Marie-Chantal”.
Ved weekendens storslåede, tyske bryllup mellem kronprins Ernst August af Hannover og hans russiske brud, Ekaterina Malysheva, var de yndige, små blomsterpiger klædt i romantiske, små brudepigekjoler med silkebånd om livet. I nakken af kjolerne stod der ”Design Marie-Chantal”.
Billedet af de søde kjoler har kronprinsesse Marie-Chantal selv lagt op på sin Instagram-profil. BILLED-BLADET har fået lov til at bringe billedet.
Romantisk design
Børnetøjet, som kronprinsesse Marie-Chantal og hendes designere har skabt gennem mange år, og som nu også sælges hos bl.a. det engelske stormagasin Marks & Spencer, er altid designet romantisk, enkelt og eksklusivt i bløde, douche farver, mens stofferne er førsteklasses bomuld, hør og silke.
Det er derfor ikke underligt, at især brudepigekjolerne sælger rigtig godt.
Hilton vild med designet
Ud over weekendens tyske bryllupvalgte f.eks. også milliardær-arvingen Nicky Hilton Marie-Chantals design til sine brudepiger, da hun giftede sig med James Rothschild ved et jetset-bryllup i London for to år siden.