3. apr. 2018
Af Dorte Quist

Kronprinsesse Marie-Chantal nød påsken med familien

Kronprinsesse Marie-Chantal og kronprins Pavlos
Kronprinsesse Marie-Chantal og kronprins Pavlos
Foto: AOP
Kronprinsesse Marie-Chantal og hendes familie fejrede påsken med hendes søstre og forældre i deres store hus i Caribien.

Kronprinsesse Marie-Chantal og kronprins Pavlos tilbragte påskedagene sammen med Miller-familien hos hendes forældre, Robert og Maria Claire Miller, i deres store strandhus på Bahamas.

Et sted, som den græske kronprinsfamilie besøger ofte. Flere gange har de også holdt jul i de eksotiske omgivelser med deres fem børn og Marie-Chantals familie.

Tæt familie

Marie-Chantal har delt flere dejlige billeder af sin familie på Instagram, som BILLED-BLADET har fået lov til at dele. Især det store familiebillede med hendes forældre i midten røbede, hvor tæt båndet er i Marie-Chantals gren af slægten.

Marie-Chantal deler også et billede af sig selv, som yngste sønnen, prins Aristide, har taget og skriver "Aristide er blevet min yndlings fotograf".

Læs mere om: