5. maj. 2023
Af Lene Skriver Bak

Lagde du mærke til detaljen: Marie-Chantal støtter diskret Maria-Olympia

Kronprins Pavlos, kronprinsesse Marie-Chantal og prinsesse Maria-Olympia
Kronprinsesse Marie-Chantal, kronprins Pavlos og prinsesse Maria-Olympia.
Foto: Ritzau Scanpix
Kronprins Pavlos havde sin hustru og datter med til gallafest i New York og kronprinsesse Marie-Chantal støttede på elegant og diskret vis datteren, prinsesse Maria-Olympia.

Den mondæne restaurant Cipriani South Street i New York dannede torsdag rammen om en gallafest for velgørenhedsorganisationen The Prince's Trust.

Blandt de mange celebre gæster var den græske kronprins Pavlos, der havde selskab af sin hustru, kronprinsesse Marie-Chantal og parrets datter, prinsesse Maria-Olympia, 26.

Kronprins Pavlos, kronprinsesse Marie-Chantal og prinsesse Maria-Olympia
Kronprinsesse Marie-Chantal, kronprins Pavlos og prinsesse Maria-Olympia.
Foto: Ritzau Scanpix

Velgørenhedsorganisationen, som aftenen skulle støtte, blev stiftet i 1976 af den daværende prins Charles. Formålet var og er at støtte sårbåre unge og hjælpe dem med at få deres liv tilbage på skinner.

Det græske kronprinspar og deres datter havde selskab af store stjerner som Kate Moss, Sienna Miller, Idris Elba og David Bowies enke, Iman, til festen, der havde sangeren Lionel Richie og redaktøren for British Vogue, Edward Enninful som værter.

På den glamourøse aften støttede kronprinsesse Marie-Chantal på elegant og dog diskret vis sin datter.

Kronprinsessen bar nemlig en clutch fra den kollektion, prinsesse Maria-Olympia har skabt sammen med det parisiske mærke Olympia Le-Tan.

Kronprinsesse Marie-Chantal bar en clutch fra Olympia of Greece-kollektionen fra Olympia Le-Tan. Clutchen har navnet "Athens Owl".
Kronprinsesse Marie-Chantal bar en clutch fra Olympia of Greece-kollektionen fra Olympia Le-Tan. Clutchen har navnet "Athens Owl".
Foto: Ritzau Scanpix

De letgenkendelige cluches er alle håndbroderede og koster mindst 10.000 kroner.

Også prinsesse Maria-Olympia selv bar en taske fra sin kollektion.

Den 26-årige prinsesse, der er dronning Anne-Maries ældste barnebarn, havde valgt modellen "Dirty Martini Black".

Prinsesse Maria-Olympia
Prinsesse Maria-Olympias udvalgte clutch.
Foto: Ritzau Scanpix

Begge modeller koster 1450 Euro, ca. 10.800 kroner, på Olympia Le-Tans hjemmeside og fåes desuden i en version med skulderstrop, der koster 1650 Euro, ca. 12.300 kroner.

Læs mere om: