6. feb. 2025
Af Simone Baadsgaard, Ulrik Ulriksen

Når de er mand og kone, sker det: Brudepar skal gå under særlig, historisk genstand

BILLED-BLADET blev inviteret indenfor i Skt. Nicholas Ragavas kirken i Athen, hvor den historiske klokke hænger.
Video: Jesper Sunesen
Fredag ringer bryllupsklokkerne for Nikolaos af Grækenland og Chrysí Vardinogianni, og i den forbindelse spiller en ældgammel, historisk klokke en rolle.

Der er virkelig noget at glæde sig til fredag i den græske hovedstad Athen. Dronning Anne-Maries søn, Nikolaos af Grækenland, skal nemlig giftes med skibsredderdatteren Chrysí Vardinogianni.

Det sker i Skt. Nicholas Ragavas kirken, der ligger i Plaka-kvarteret for foden af Akropolis.

Kirken blev grundlagt helt tilbage i 1100-tallet, og den er elsket af mange grækere, fordi kirkens særlige frihedsklokke ringede smukt og højlydt her, da man under 2. Verdenskrig i 1944 fik smidt den nazistiske besættelsesmagt ud af landet.

Og når brudeparret fredag går ud ad kirken som mand og kone, skal de altså gå under denne særlige, historiske klokke.

Abonnement på BILLED-BLADET

I videoen i toppen af artiklen kan du komme med indenfor i kirken, hvor vielsen sker fredag, og her kan du også se den omtalte klokke helt tæt på.

BILLED-BLADET sender live fra vielsen fredag den 7. februar klokken 16:00, når bryllupsgæsterne begynder at ankomme.

Mere om: